13/08/2025
Danish Crown Industry
Location: HQ i Randers, men for den rigtige kandidat kan det også være med udgangspunkt fra et af vores produktionssteder i Danmark.
Project Manager til Engineering
Vil du være med til at skrive det næste kapitel for automatisering og optimering af Danish Crowns slagterier? Er du en dygtig og ansvarsbevidst Project Manager, som kan stå i spidsen for en række nøgleprojekter vedrørende vores tekniske procesanlæg?
Du kommer til at indgå i Danish Crown Industry Engineering, der består af pt. 16 dedikerede kolleger, som dækker fagområderne; procesanlæg, energi og tekniske forsyningsanlæg, byggeri og anlæg. Vores primære rolle er at yde teknisk rådgivning til vores slagterier i Danmark og i udlandet. Vi forestiller os, at dit arbejdssted er på vores hovedkontor i Randers, men for den rigtige kandidat kan det også være med udgangspunkt fra et af vores produktionssteder i Danmark.
Få en vigtig rolle i gennemførslen af maskin- og procestekniske projekter
Som Project Manager får du ansvaret for at lede tekniske investeringsprojekter fra idegenerering til ibrugtagning. I den forbindelse kommer du til at:
• fungere som rådgiver internt i organisationen for de afdelinger og andre forretningsenheder i koncernen, der skal bruge din hjælp til ombygning eller udvidelse af deres fabrikker og produktionsanlæg
• lede, koordinere samt assistere på investeringsprojekter, hovedsageligt med procesanlæg, i tæt samarbejde med fabrikkernes ledelse, produktionsmestre og de øvrige teknikere i den lokale teknisk afdeling samt fabriks-IT
• bistå med support om praktiske løsninger, arbejdsplads- og sikkerhedsvurdering (HSE) ifm. produktionsanlæg
• være økonomisk ansvarlig for projekter herunder plan- og budgetlægning, udarbejdelse af udbudsmateriale, tilbudsindhentning, kontrahering, indkøring og aflevering.
• deltage i innovationsprojekter der omhandler automatisering og få dem implementere på koncernens fabrikker
Da du også vil få ansvaret for projekter på vores udenlandske fabrikker, indeholder stillingen en del rejseaktivitet svarende til ca. 40-50 rejsedage årligt.
Teknisk velfunderet med projektledererfaring
Du har nogle års erfaring fra en lignende stilling, og din uddannelsesbaggrund kan f.eks. være ingeniør, maskinmester eller lign., evt. med en kommerciel overbygning. Har du erfaring fra levnedsmiddelbranchen er dette en klar fordel.
Som person er du vedholdende og trives med at skabe resultater og drive processer i samarbejde med de øvrige interessenter. Qua din projektledererfaring lykkes du med at få alle med i mål til aftalte tid og til ønskede kvalitet - her forstår du at drive processen og sikre opbakning og forståelse blandt dine samarbejdspartnere. For at få succes i rollen er det således væsentligt, at du har gode kommunikations- og formidlingsevner, så du formår at kommunikere og samarbejde på alle niveauer i organisationen. Herudover er du struktureret, analytisk og sætter en ære i at følge op og komme i mål med opgaverne – både for din egen og for de øvrige projektdeltageres skyld.
Appetit efter mere?
Danish Crown Industry står overfor en spændende fremtid, hvor nøgleordene er automation, innovation, arbejdsmiljø og bæredygtighed. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Projektchef Engineering Michael Østedgaard Nielsen, på telefon +45 22 77 86 60 - han fortæller gerne mere om stillingen.
Tiltrædelse den 1. november 2025 eller tidligere.
Vi vurderer løbende, så send os din ansøgning og CV - dog senest d. 11. september 2025.
We are a food company owned by Danish farmers supplying high-quality food to customers and consumers all over the world. From butchers to business developers, we’re more than 25,000 colleagues, all committed to our vision of being net zero in 2050, for better food and a brighter future.